En tidsløs salon

På Glasvej i det københavnske nordvestkvarter, ligger Perfecto Salon.
Tiltrods for det store ur som hænger på væggen, bliver man ramt af en tidsløshed, når man træder indenfor i salonen. Her kan kunder slappe af i gamle barberstole, lade hverdagens stress blive udenfor døren og lade sig føre tilbage i tiden: til 60’ernes USA, hvor flotklædte gentlemænd tog plads i barberstole, nød en cigar og blev gjort klar til weekendens udskejelser.
Perfecto Salon er ejet af Imad Harisi, som tager godt imod sine kunder i salonen og giver dem lige den frisure, de ønsker. Ja, han er sågar blevet anmeldt, som den bedste frisør i Nordvest.
Imad har længe ønsket at udvide salonen, så hans mange indretningsidéer kunne blive ført ud i livet. Den drøm gik i opfyldelse i sommeren 2015, da han overtog de tilstødte lokaler ved siden af salonen. Nu er salonen blevet dobbelt så stor, med høje lofter, rå murstens vægge og rustikke gulvfliser. Der er også kommet ekstra plads, så kunderne kan slappe af i antikke velour stole, mens de venter på en ny frisure.

Valget af fliser faldt på serien Driftwood for deres antiklignende udseende: