METROFLISER

METROFLISER MED OG UDEN FACET

Metroflisen stammer oprindeligt fra da undergrunden åbnede i New York i 1904, og har så gennem årene bevæget sig fra land til land, station til station, og har i dag sit navn fra den franske metro. Metroflisen havde sin første storhedstid i USA tilbage i 20erne, hvor den netop blev brugt på de mere eksklusive badeværelser hos rigere familier.

Filter

METROFLISER fortsat…

Her i Danmark begyndte metroflisen for alvor at slå igennem omkring år 2010, hvor den indtog caféerne med storm. Kort tid efter blev den populær i flere andre brancher som restauranter, tøjbutikker, bagerier m.m. De sidste par år har metrofliserne så indtaget de private hjem, hvor den særligt benyttes på køkkenbagvæggen og badeværelser.
Den facetterede form giver et unikt lysspil, der skaber dybde og giver meget levende flader. I en lille lejlighed kan de dermed være med til at gøre små, døde rum langt mere indbydende. Efterhånden som metroflisen toppede i 2015 har tendensen bevæget sig mod flere variationer af metroflisen, så i dag fås den ikke bare som klassisk 7,5×15, men også i flere andre størrelser. Mange vælger også at bruge det samme aflange format men uden facet, da det uden tvivl er mere praktisk på udsatte områder som i brusenichen eller bag komfuret. Metroflisen er uden tvivl kommet for at blive, og vil blive set i mange variationer i årene fremover.

Her kan du se vores store udvalg af lagerførte metrofliser. Skulle du ønske noget endnu mere unikt, så kig forbi et af vores showrooms, hvor vi blandt andet har håndglaserede varianter, der gør lysspillet endnu mere effektfuldt eller hvad med i marmor?