TISVILDE

HÅNDLAVEDE VÆGFLISER

For mange der kender Tisvilde, er byen lig med en gåtur i troldeskoven, hjemmelavet marmelade i mormors sommerhus, en svømmetur i Kattegats bølger og god musik i lejet. Besøger man byen for første gang, bliver man hurtigt tiltrukket af den simple og ligefremme livsstil i det gamle fiskeleje. Byen er fyldt med lokale ildsjæle, som arbejder i de mange butikker og caféer, og er man kunstinteresseret, er der rig mulighed for at købe malerier af lokalområdet med hjem.

Tisvilde er en unik og farverig fliseserie af håndlavede terrakotta fliser med flot glasur, og er en hyldest og kærlighed til den lille fiskerby på Nordsjælland. Farverne i serien er inspireret og opkaldt efter de smukke naturomgivelser og den unikke atmosfære, man kan opleve i Tisvilde. Navnene på de i alt 11 forskellige farver byder blandt andet på Helene Kilde, der er kendt for sin helbredende kraft helt tilbage til 1200-tallet og fremstår, som en smuk himmelblå farve. Sandflugten, der hærgede naturområdet i flere hundrede år før den blev stoppet i 1700 tallet, har inspireret til den flotte hvide strandfarve og den metalliske gråsorte farve, ved navn Musik i Natten, fører tankerne tilbage til det meget populære Musik i Lejet.

 

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.