Mosaikhjørnet kommer til Nordjylland

ENGQVIST BLIVER TIL MOSAIKHJØRNET

Pia-Engqvist-Billede

Med over 50 år på det Københavnske flisemarked har det stået på dagsordenen for os at skulle ekspandere til øvrige dele af landet, men det har været meget vigtigt for os at bygge ekspansionen på partnerskaber med forretninger, der bygger på samme værdier – Passion, Ansvarlighed og Faglighed.

Det er nu lykkedes i Aalborg hvor overtagelsen af Engqvist er forhandlet på plads.

Engqvist er for os  ”a match made in heaven”, da Pia deler vores store lidenskab for fliser, klinker og mosaik. Samtidig kan Pias store erfaring, som indretningsarkitekt være med til at tilføre ny viden til Mosaikhjørnet, der altid har været kendt for vores store faglige tyngde.

Om Mosaikhjørnets køb af Engqvist siger Pia selv : “Ja det var jo ikke lige frem min plan at sælge butikken, og det har kostet mange tårer at nå frem til denne beslutning. Men jeg bliver jo ikke yngre, og her kan jeg se en mulighed for at mit ”barn” kan udvikle sig videre efter jeg er gået på pension. Og så er kemien med Mosaikhjørnet helt rigtig, for der føler man sig som en del af familen”.

Mosaikhjørnet er en traditionsrig familievirksomhed med over 50 år på bagen. Siden Tanja Foged overtog forretningen efter sine forældre, har det været strategien, at Mosaikhjørnet skulle blive endnu bedre på designdelen, og i dag rådgiver vi både arkitekter, entreprenører og store som små private- og erhvervskunder.

Nu står den geografiske vækst på dagsordenen i Mosaikhjørnet. “Overtagelsen af Engqvist ser vi som første skridt i vores vision om at kunne tilbyde kvalitets fliser, klinker og mosaik over hele landet”, siger Tanja Foged og tilføjer: “Vi kigger allerede andre steder i landet, men vi er tålmodige og venter hellere på det helt rigtige match”.

De næste par måneder står det på ombygning og rebranding af butikken, så den kommer i tråd med Mosaikhjørnets koncept – men med respekt for den måde Pia Engqvist har drevet sin forretning på. Pia og hendes mand Anders vil fortsat være den drivende kraft i Aalborg butikken, der nu vil få tilføjet ekstra ressourcer til opbygningen af en håndværker afdeling.

“Jeg glæder mig helt vanvittigt til at få bedre tid til mine kunder og hjælpe dem med de helt rigtige løsninger, hjemmebesøgene og virkelig at kunne få tid til kreativiteten igen”, siger Pia og tilføjer: “Mosaikhjørnet har jo fuldstændig styr på alt det administrative, logistikken og lageret, så ikke længere at skulle bekymre mig om de ting, giver mig frihed til at bruge min energi rigtigt”. 

No comments yet.

Skriv et svar