Den Grønne Friskole

01_Pære

Vi bygger en skole sammen
Den gamle lakfabrik på Amager har på ét år forvandlet sig til en bæredygtig skole: “Vi kan gøre en endnu større forskel ved at forandre en forurenet industrigrund til en grøn, åndbar skole via en gennemgribende indeklimarenovering”, siger én af medstifterne, Phie Ambo. Skolen er renonveret med de bedste kendte certificerede materialer og byggetekniske løsninger. Under mottoet ‘vi bygger en skole sammen’ har både børn og forældre bidraget til bygningsprocessen, som en del af skolens pædagogik med fokus på inovation, kreativitet, fælleskab og bæredygtighed.

Bæredygtig indretning fra A-Z
Den gamle giftgrund var umiddelbart ikke det fortrukne valg til at bygge en skole på, men det gav kun Phie endnu mere inspiration: “Det ville være så oplagt, at den Grønne Friskole lå i et grønt område, men vi kan gøre en endnu større forskel, når vi forandrer en forureneret industrigrund til en grøn, åndbar skole via en gennemgribende indeklimarenovering”. Skolen er renoveret fra top til tå med økologiske og bæredygtige materialer. Væggene er lavet ud af ler, træfiber er blevet brugt til isolering, og der er en naturlig ventilation i skolens lokaler. Alt dette er en del af skolens grønne filosofi, så de kan tilbyde eleverne et sundt indeklima og et optimalt læringsmiljø.

Ligner mere et hjem end en skole
Da flisevalget skulle træffes, faldt det på serien New York fra Mosaikhjørnet. Begrundelsen er enkel: farvespillet, stilen, samt genbrug er i fokus. I serien New York er der nemlig 51% garanteret genbrugsmaterialer i  fliserne, hvilket var et must for skolens grønne filosofi. Phie uddyber: “De passede fint ind i skolens ambitioner om at bruge så meget genbrug som muligt. Vi valgte dem, fordi de er smukke og giver et helhedsindtryk på skolen, som er meget langt fra det traditionelle ‘linoleums look’, der kendetegner mange institutioner. Det er vigtigt for os, at børnenes skole ligner mere et hjem end en institution, fordi det er hyggeligere og opmuntrer børnene til at passe bedre på deres skole”. Hun tilføjer, at børnene også er glade for de farvede fliser.

Skolen har brugt fliser til indgangen, fælles stue, køkken og på toiletter: